OM SKOLENS STRUKTUR & INDHOLD

LAVUK STU - METODISK PLATFORM

LAVUK STU giver alle de unge mulighed for at identificere, udvikle og udnytte deres faglige, personlige, sociale, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige kompetencer. 


Vores mål er, at den unge ved afslutningen af sit forløb er afklaret om sine videre muligheder for uddannelse eller beskæftigelse og har opnået sit aktuelt optimale funktionsniveau - samtidig med, at vi i samarbejde med den unge, uddannelses-vejlederen, sagsbehandleren i jobcentret, forældrene og andre interessenter har skabt en plan for den unges videre udvikling med henblik på at kunne leve et rigt voksenliv. 


For at nå vores mål tilbydes en lang række fagfaglige undervisningsfag - hvortil kommer træning og undervisning i forhold til ADL/Voksenliv, som er en væsentlig faktor i hele vores faglige opbygning. Temaer fra Voksenliv indgår i næsten al undervisning. Der er således direkte sammenhæng mellem den unges udvikling af sine ADL-kompetencer og den unges udvikling af sine faglige, beskæftigelsesrettede og uddannelsesforberedende færdigheder. 


LAVUK STU er fagene udvalgt, så de nøje understøtter vores sigte. Hvor det giver mening, skaber vi tværgående og projektorienterede læringsaktiviteter, hvor de unge kan arbejde med forskellige læringstemaer og udviklingsmål indenfor samme aktivitetsramme. 

 Vores metodevalg understøtter vores krav om at tilgodese den unges behov og at skabe en tydelig rød tråd gennem forløbet. Den unges konkrete forløb planlægges og gennemføres med udgangspunkt i den detaljerede uddannelsesplan. Ud fra uddannelsesplanen opstiller og gennemfører vi mål og delmål, som i samspil med vores metoder løbende tilpasses den unges aktuelle behov. Vi evaluerer udviklingen og progressionen i målopfyldelsen i systematisk brug af vores progressionsmålingsværktøj. 


LAVUK STU´s metodiske platform består af:

  • LAVUKS Dialogmetode

  • KRAP forandringsmetode

  • Zonen for nærmeste udvikling (NUZO) 

  • ADL-taxonomi

  • Systematisk progressionsmåling som metode til dokumentation – LAVUK STU´s progressionsværktøj