Kunst og kultur

Kunst & kultur

Vi er en alsidig linie der byder på en masse forskellige aktiviteter. På en sjov og kreativ måde beskæftiger vi os med traditionelle kulturelle områder som billedkunst, syning, madlavning, film, musik, dans, sport og kulturelle indslag ude i byen. På kunst og kultur er vi sammen om aktiviteter, der tager afsæt i de unges interesser, og vil man bare have en hyggedag i klubben uden for meget på programmet, er der selvfølgelig også plads til det.Hos os er der både mulighed for at bruge sin fantasi og gøre brug af sine visuelle evner indenfor form og farve. Samtidig er her også mulighed for at styrke væsentlige personlige og sociale færdigheder, ved at være en del af samspillet på liniens forskellige aktiviteter. I det daglige arbejde lægger vi stor vægt på trygge rammer, en hyggelig atmosfære, og æstetiske udtryksformer.